Jord, ejendom og indflydelse : Middelalderens bondesamfund på Gotland og Island

Sammanfattning: Sammenfatning Opgaven fokuserer på påvirkning af  jordejendom, samfundsstruktur  og sociale relationer, ud fra en undersøgelse af forhold der har påvirket disse i Gotlands og Islands bondesamfund under vikingetid og middelalder. Som en sammenfatning af min undersøgelse og konklusioner vil jeg pege på følgende: Påvirkning af ejendomsforhold, samfundsstruktur og sociale relationer:Gotland:Jordejendom og samfundsrelationer var styret af tilhørighed til slægt og bygd, og af en høj grad af lokalt selvstyre. Jordfordeling og social struktur var præget af kontinuitet og stabilitet baseret på familiebrug og nabofællesskab på bygdeniveau, lav befolkningsvækst og et arvesystem  styret af primogenitur. Jord var knyttet til slægten og beskyttedes mod opkøb uden for denne eller lokalområdet gennem overvågning og regulering. Et jordaristokrati eksisterede ikke på Gotland, lige som heller ikke krongods eller kirkegods af nogen væsentlig størrelse. Det gotlandske bondesamfund var domineret af jordejende bønder, og forskel i ejendomsstørrelse var behersket, lige som social stratifiering. Et lederlag på Gotland havde sin position og status i kraft af embedets forudsætninger, og ikke i baseret på jord eller magtudøvelse. Det gotlandske bondesamfund havde en stærk basis i det lokale bygdefællesskab og dets selvstyre, samt i lovgivning, retspleje og i tingssystemet, der fungerede som et repræsentativt folkestyre.  Af afgørende betydning i det gotlandske bondesamfund var et egalitært, eller udlignende princip, der forhindrede social udskillelse baseret på koncentrering af jord, samtidig med at der dog også eksisterede andre kilder til velstand, som handel. Først i den sene del af middelalderen kunne en vis social stratifiering spores i bondesamfundet som følge af fremmedherredømme. Island:Det islandske bondesamfund havde i sit udgangspunkt et grundlag der svarede til det gotlandske: et hovedløst samfund baseret på høj grad af lokalt selvstyre, en fælles forfatning, lovgivning og et rets- og tingssystem, repræsenteret ved goder, der hentede deres legitimitet gennem  jordejende bønders tilslutning. Afgørende forskelle fra den gotlandske samfundsmodel  var et arvesystem, der tillod opdeling af jordejendom, og et voksende pres på jord i takt med befolkningsvækst, der påvirkede et indbygget modsætningsforhold mellem et horisontalt, eller demokratisk princip i det repræsentative godesystem, og et vertikalt, eller aristokratisk princip repræsenteret ved godernes magtbeføjelser og privilegier. Opdeling af jord til urentable størrelser medførte en proces af underlægning af småbrug under hovedgårde, og social underopdeling af bondestanden i jordejende  bønder, og forskellige grader af lejebønder og jordløse.  Med en accelererende koncentration af jord på færre hænder, og reduktion af antallet tingbønder til sikring af en magtbalance og gensidig afhængighed mellem bønder og goder, forsvandt den repræsentative karakter i godernes magt og erstattedes af  magt bestemt af territorial kontrol over jordejendom.  En konsekvens af denne proces blev yderligere en udhuling af lov og retssystem, og en fjernelse af forudsætningerne for et selvstændigt islandsk bondesamfund. Med den udvikling der blev sat i gang i 1100-tallet, ændredes  gradvist det  frie islandske bondesamfund  til et samfund domineret af bønder i forskellig grad af afhængighed, på lejet jord, og ofte med lejet kvæghold. Forskelle og ligheder mellem de 2 samfund:Mens udgangspunktet på mange punkter var parallelle for Gotland og Island, peger udviklingen af det islandske bondesamfund, sammenholdt med udviklingen på Gotland,  på 2 forskellige udviklinger, i hvilke jordfordeling og social stratifiering spiller en afgørende rolle.  I det gotlandske bondesamfund synes regulering af jordfordeling at have medvirket til en vis social stabilitet. På Island synes knaphed på jord at have medvirket til en social lavine. Generelle betragtninger om afvigelser eller overensstemmelser med et overordnet mønster for udvikling af bondesamfund:Med anvendelse af Eric Wolfs kategorisering af bondesamfunds udvikling under forskellige betingelser, finder jeg at både Gotland og Island til ind i middelalderen har afveget fra en generel udvikling i Europa, gennem bevidst fravalg af indgåelse i en større sammensat samfundsdannelse med centraliseret magt. På Gotland er valg af samfundsform blevet understøttet af regulerende og udlignende mekanismer, samt et forholdsvis homogent samfundslag. På Island har disse betingelser ikke været tilstede. For begge samfund gjaldt at de med intern social stratifiering og underlæggelse under ekstern statsmagt tilpassedes et europæisk mønster for bondesamfunds indordning i en vertikal samfundsorden.