“Hello, I am a Vegan” : the experience of becoming a vegan in a non-vegan world : A qualitative investigation on how vegans undergo their transformation in social interactions with other people

Sammanfattning: Formålet med dette studie var at undersøge, hvordan nye veganere oplevede deres ændring fra et ikke-vegansk liv. Målet var at få indsigt i, hvordan nye veganere oplevede at engagere sig i sociale interaktioner med andre mennesker, når de vidste, at de kunne opfattes som en ekstrem gruppe. Hensigten var at få et indblik i, hvordan de oplevede at håndtere deres ønskede selv, når de skulle inkludere andre mennesker i deres nye veganske livsstil. Samtidig handlede det også om,  hvordan de planlagde deres sociale interaktioner for at undgå konflikter eller fordømmelser fra andre mennesker. Gennem semistrukturerede interviews med 8 nye veganere blev der gennemført data som basis for analysen. Deltagerne blev valgt målrettet ud fra at de var nye veganere i en overgang fra en ikke-vegansk livsstil. En fortolkende fænomenologisk analyse blev foretaget som den metodologiske tilgang og der blev fundet 3 temaer "Transformation of wanted self in social interactions", "Social distancing from friends and family in the transformation" og "Et stærkere ønsket selv i sociale interaktioner". Deltagerne udtrykte, hvordan de oplevede at skulle forberede sig på at kunne spise ude med andre og hvordan, de håndterede at afvise animalske fødevarer der også kunne resultere i  konflikter med andre mennesker. De oplevede at de var nødt til at forberede fortællinger for at undgå disse konflikter og fordomme fra deres omgivelser. Samtidig måtte de også tænke på andres tanker og sætte sig ind i andres sted for at forstå, hvordan de tænkte. De var opmærksomme på, hvordan de præsenterede deres veganske livsstil, og det endte i en social afstand fra de mennesker de normalt var sammen med. Det viste sig, at nogle af deltagerne med tiden fik erfaring med sociale interaktioner, der førte til et stærkere ønsket sig selv som veganer. Fund blev diskuteret i forhold til eksisterende litteratur, psykologisk teori og andre studier om emnet. Konklusionerne i undersøgelsen førte til refleksioner om, hvordan forståelsen af ​​sociale interaktioner for fremtidige studier af stigmatiserede eller stereotype grupper kan forstås, ikke kun i forskellige kostvaner, men også i andre former for grupper, hvor folk kan føle sig ekskluderede på grund af deres beslutninger eller ændringer af livsstil.