Vancomycinresistente Enterococcus faecium - udbruddet på Færøerne i 2015

Sammanfattning: Baggrund: Det første udbrud på Landssygehuset (LS) med en multiresistent bakterie blev detekteret i foråret 2015. Vancomycinresistente Enterococcus faecium (VRE) blev fundet i kliniske prøver hos multimorbide patienter. Kilden var hospitalerne i Storkøbenhavn. Formål: Det blev udforsket om incidensen af vancomycinresistente enterokokker på Færøerne forandredes i perioden 2015-2016, hvor supplerende tiltag blev implementeret, i forhold til 2017-2020, efter at generelle infektionshygiejniske forholdsregler og screening blev implementeret. Metode: Rådata fra mikrobiologi laboratorie på LS blev analyseret og kategoriseret for at lave en deskriptiv beskrivelse af udbruddet, og for at finde sammenhænge mellem interventioner og antal tilfælde af VRE om året, fra 2015-2020. Med en deskriptiv epidemiologisk tilgang, blev der udforsket, om der var sammenhæng mellem udvikling af udbruddet og forekomsten af VRE, efter implementering af henholdsvis de supplerende infektionshygiejniske tiltag; de generelle infektionshygiejniske retningslinjer; og screening af patienter fra udlandet. Resultater: Udbruddet blev illustreret og tidshorisonten kortlagt ved hjælp fra mailkorrespondancer og andre skriftlige kilder. De infektionshygiejniske tiltag, som blev sat i værk, kunne ikke eliminere VRE. VRE blev erklæret endemisk i februar 2016. Derefter blev de generelle infektionshygiejniske retningslinjer implementeret og patienter, som blev indlagt fra udenlandske hospitaler screenet for VRE. I løbet af årene blev færre patienter screenet positive. Men kliniske VRE prøver steg, indtil år 2020 hvor ingen screening var positiv, men 18 positive fra kliniske prøver. Konklusion: Patienter der kommer fra Danmark, er ikke længere kilden til VRE på Færøerne. Derimod er risikoen for infektion forårsaget af VRE, under indlæggelse på Færøerne, en risiko. Urinprøver fylder mest, dog identificeres også mere alvorlige infektioner, blandt andet bloddyrkninger. Tallene fra studiet er små og derfor ikke generaliserbare. Muligheden for bias er stor på grund af materiale, som er benyttet til at beskrive udbruddet. Tallene skal dog fortolkes i en kontekst hvor det drejer sig om et land med relativt få indbyggere. Betydning: Håndtering af sundhedssektorerhvervede infektioner bør prioriteres i det færøske sundhedssystem, både i patientplejen og behandlingen. Miljøkomponenten som smittekilde bør også vægtes mere.