Omsætningshensyn og mindreåriges manglende handleevne i en kreditretlig interessekonflikt: Hvordan afvejer den danske respektive den svenske gældsbrevslov kreditretlige omsætningshensyn og mindreåriges manglende handleevne?

Sammanfattning: Gældsbrevsloven er udviklet i et fællesnordisk samarbejde med en eksplicit ambition om at skabe en fælles gældsbrevslov. Alligevel viser analysen, at interessekollisionen mellem omsætningshen-syn på den ene side og mindreåriges manglende handleevne på den anden side, løses forskelligt i henholdsvis den danske og svenske gældsbrevslov §§ 14 og 19. Ifølge den danske gældsbrevs-lov, er det muligt at godtroserhverve et omsætningsgældsbrev, selvom overdrageren er mindre-årig. Ved anvendelse af den svenske gældsbrevslov, er en godtroserhvervelse derimod udelukket, hvis overdrageren er mindreårig. Den danske gældsbrevslov medgiver ligeledes betalingsekstink-tion, selvom betalingsmodtageren er mindreårig. Ifølge den svenske gældsbrevslov er betalings-ekstinktion udelukket, hvis betalingsmodtageren er mindreårig, uagtet at skyldneren er i god tro, og uagtet at den mindreårige har gældsbrevet i hænde. Da disse forskelle, i det som skulle være en fællesnordisk gældsbrevslov, ikke er behandlet i den retsvidenskabelige litteratur, bidrager opgaven med en nyhedsværdi. Med afsæt i en kombination af retsdogmatisk og komparativ metode undersøger jeg, hvordan den danske respektive den svenske lovgivning laver hensynsafvejningen mellem omsæt-ningsinteressen og mindreåriges manglende handleevne. Informationen anvendes til at analysere de grundlæggende ejendomsretlige principper, som anvendes i landenes forskellige løsninger af rettigheds – og hensynskollisionen. Undersøgelsen viser, at den danske gældsbrevslov lægger større vægt ved ekstinktionsprincippet, sammenlignet med den svenske gældsbrevslov. Forskel-len hænger sammen med landenes grundlæggende ejendomsretlige afvejninger. I dansk ret findes en pengeregel, som ikke findes i den svenske formueret. På den svenske side findes et formueret-ligt princip, som implicerer, at god tro ikke kan tillægges retlig betydning i forhold til statusfor-hold. At landenes regulering er differentierede på så grundlæggende punkter, gør lovene ganske forskellige, hvilket står i strid med ambitionen om en fællesnordisk gældsbrevslov.