Spiseforstyrelser. Sagsbehandling i danske kommuner : en kvalitativ undersøgelse af kommunerne i Region Hovedstaden

Sammanfattning: Formål:Formålet med undersøgelsen har været at undersøge hvilke oplevelser, erfaringer ogforståelse kommunalt ansatte sagsbehandlere med bevilligendekompetence ansat i Region Hovedstaden har i sager der vedrører voksne med spiseforstyrrelser. Hvorfor henvender de sig, hvilke ydelser bevilliges/ afslås og hvilket formål har indsatsen set i et folkesundhedsperspektiv. Metode: Semistrukturerede kvalitative interviews blev udførtmed ti sagsbehandlere fra ni kommuner i region hovedstaden. Data blev analyseret ved hermeneutisk filosofi og analyse. Resultater:Resultaterne gavfem temaer og 20 undertemaer. Defem temaervar; ansvarsforholdetimellem regioner og kommuner; henvendelser fra borgere med spiseforstyrrelser til sagsbehandlere; sagsbehandling; den primære sektor; sagsbehandlernes faglige viden og inddragelse af teori. Resultaterne viser at sektoransvarlighedsprincippet og økonomiske budgetter medvirker til at borgere lander imellem to sektorer i sagsbehandlingen.Sagsbehandlerne ser en til to sager om året og oftest drejer det sig om unge piger som lider af enten AN, BN eller BED. Der sesCo-morbide lidelser og sociale problemer, sagerne er langvarige og der forekommer tvangsindlæggelse. Oftest anvendes § 85, §100, §107, §108 fra loven om Social Serviceog den bedste sagsbehandling sker i samarbejde med eksperter fra den behandlende sektor. Der ses ikke behov for etablering af indsatser rettet imod spiseforstyrrelser i kommunalt regi. Sagsbehandlerne arbejder på et generaliseret niveau og inddrager erfaringer oginstrukser isagsbehandlingen. Fagteori inddrages i begrænset omfang for eksempel recovery, sundhedsfremme, motiverende samtale, balance skema og anerkendende tilgang. Konklusion: Hvis sagsbehandlerne i kommunerne skal medvirke til at opdage, påbegynde behandling, henvise, tvangsindlægge, efterbehandle og opdage recidiv på baggrund af deres fags empiri må de have klare rammer og retningslinjer for hvor de kan opsøge informationer om samarbejdspartnere, behandlingssteder og henvisnings metoder. Det er vigtigt at eliminere de barrierer der er for at tilbyde ydelser som indeholder terapi hvis intentionen om den primære sektors indsats skal blive praksis