Det sårede selv : Kvalitativt studie om at blive ramt af kræft i æggestokkene

Sammanfattning: Formål: Formålet med studiet var at opnå en fordybet forståelse af, hvordan kvinder med nyopdaget kræft i æggestokkene oplever egen mestring og hvordan mening og identitet konstrueres i den første periode efter diagnosen er stillet. Metode: Der er anvendt en kvalitativ metode med narrative interviews af seks kvinder, som har fået diagnosticeret kræft i æggestokkene indenfor et halvt år. Til analyse af data anvendtes en narrativ analysemetode ”The Holistic Content Perspective” for at få et helhedsbillede af informanternes selv, som det blev præsenteret i deres fortællinger.  Resultater: Studiet viser tre forskellige udviklingsveje, som må ses i sammenhæng med kvindernes alder, livsperiode samt sygdommens udbredelse. En udviklingsvej anvendtes af de yngre kvinder, som oplever sygdommen så truende for identiteten, at de forsvarer sig ved at fornægte sygdommens alvorlighed og på ingen måde identificerer sig med denne. De vælger at leve livet uændret som før de blev syge og oplevelsen af mening forsøges fastholdt ved hjælp af fornægtelse af sygdommens alvorlighed. En anden udviklingsvej viste sig hos de ældre kvinder, som forstår sygdommen som en del af livet og som hurtigt begynder en proces af meningsdannelse og tilpasning af identiteten, hvor de forholder sig til sygdommen og dens mulige konsekvenser som tab af livet. Disse kvinder lærer at leve med sygdommen, som en del af deres identitet. En tredje udviklingsvej viste sig hos de kvinder, hvor sygdommen var i et fremskredet stadie og hvor fysiske og sociale lidelser bliver dominerende. Disse kvinder har svært ved at opretholde eller finde mening, i stedet præges de af meningsløshed samtidig med, at identiteten er svær at opretholde, idet selvbilledet og selvforståelsen forsvinder, da de ikke længere kan kende sig selv. Konklusion. Konstruering af mening og identitet som en del af det at mestre livet med nyopdaget kræft i æggestokkene er vigtig for kvinderne, men processerne omkring, hvordan kvinderne mestrer, er forskellige afhængig af alder, livsperiode og sygdommens udbredelse. Sundhedsfremmende indsatser for at forbedre mestringsprocesserne hos disse kvinder må derfor tilpasses de forskellige udviklingsveje for at sikre størst mulig sundhed.