Ond tro & omstødelse: Særligt om dansk og svensk domspraksis vedrørende ond tro-betingelsen i konkurslovenes subjektive omstødelsesregel

Sammanfattning: I 1970’erne reformeredes den danske og den svenske konkurslov inden for rammen af et fællesnordisk samarbejde med en målsætning om at opnå ensartede fællesnordiske regler på den materielle konkursrets område. Konkurslovenes omstødelsesregler er et af de steder, hvor de nordiske lan-des konkurslovgivning på papiret er mest ensartet. Det fremhæves ofte i litteraturen og domspraksis, at de nordiske omstø-delsesregler er stort set identiske. Det gør, at der skeles til de andre nordi-ske lande, når den nationale retstilstand fortolkes eller udvikles gennem lovændringer. I specialet argumenteres der for, at en forudsætning for, at vi kan drage nytte af fordelene med ensartede formueretlige regler, er, at ud-viklingen i fortolkningen at reglerne belyses, herunder risiko- og hensyns-afvejningerne. Problemet er, at den juridiske litteratur mangler at belyse, hvad status er på den fællesnordiske formueret efter mange års domsprak-sis, og dermed forstå, i hvilken udstrækning reglerne er fællesnordiske i dag. Svaret herpå kan ligeledes påvirke andre retsområder, for eksempel international privatret på formuerettens område, hvor den nordiske kon-kurskonvention bygger på en grundtanke om, at reglerne i Norden er fæl-lesnordiske. Grundtanken bag actio pauliana er, at konkursretligt utilbørlige disposi-tioner, som forringer skyldnerens formue eller forrykker konkurskredito-rernes ligelige fyldestgørelse, kan omstødes, forudsat at den begunstigede er i ond tro om skyldnerens insolvens samt omstændighederne, som gør dispositionen utilbørlig. Specialet peger på, at actio paulianas ond tro-betingelse fortolkes for-skelligt efter henholdsvis dansk og svensk ret. Fokus er på domspraksis fra Højesteret og Högsta domstolen vedrørende actio paulianas anvendelse i handelsforholdet, og undersøgelsen strækker sig fra 1975 til i dag. Analy-sen foretages gennem en retsdogmatisk og komparativ metode. Undersø-gelsen viser, at ond tro-vurderingen i svensk domspraksis kræver, at tred-jemand udviser en større grad af hensyn til og omsorg for de øvrige kredi-torers interesser end den danske fortolkning, hvor der gives mere plads til opportunistisk adfærd hos tredjemand. Dansk domspraksis vedrørende handelsforholdet har udviklet sig væk fra at pålægge tredjemand en under-søgelsespligt. Den svenske fortolkning pålægger derimod tredjemand en undersøgelsespligt. Generelt vægter Högsta domstolen kreditorhensynet højere end Højesteret, som i større udstrækning prioriterer tredjemands- og omsætningshensynet i ond tro-vurderingerne. Specialet viser, at lovgiverens ambition om ensartede formueretlige regler kan være i konflikt med formuerettens normdannelse. Domstolenes fortolkning af ond tro-betingelsen har skabt en diskrepans mellem dansk og svensk ret, hvorfor actio pauliana i vid udstrækning er fællesnordisk på papiret, men forskellig i den praktiske retsanvendelse.