Nosokomielle bakterieinfektioner som konsekvens af endoskopiske undersøgelser

Sammanfattning: Baggrund: Fleksible endoskoper er komplekse flergangsudstyr med lange tynde kanaler i vekslende antal, fremstillet af en kombination af forskellige materialer. Grundet deres kompleksitet er disse udstyr vanskelig at genbehandle, derfor kan kontaminerede endoskoper forekomme trods en velimplementeret genbehandlingsprocedure. Det formodes, at risikoen for at få en infektion i forbindelse med endoskopi er relativt lille, men der findes studier som dokumenterer både infektioner og pseudoinfektioner. Problemformulering og formål: Hvilken evidens findes der om nosokomielle infektioner som konsekvens af de endoskopiske undersøgelser? Evidensen begrænses til bakterielle eksogene infektioner, transmissionsforholdene samt tiltag til forebyggelse af smitteoverførsel. Formålet med studiet er at afdække de eventuelle risici som kan forekomme ved anvendelse af et kontamineret endoskop samt at identificere mulige tiltag for at reducere smitterisici. Materiale og metode: Problemformuleringen belyses ved hjælp af et systematisk litteraturstudie. Der blev udarbejdet en søgningsstrategi og søgningen udføres i databaserne Pubmed, Embase og Web of science. Resultater: Den systematiske litteratursøgning gav 20 resultater. De hyppigste bakterier som forårsager infektion/pseudoinfektion er Pseudomonas aeruginosa og andre Pseudomonas spp., Mycobacterium spp. inklusiv Mycobacterium tuberculosis, Stenotrophomonas maltophilia og Burkholderia cepacia. De fleste udbrud skyldes utilstrækkelig genbehandling eller defekte fleksible endoskoper. Mindre hyppigt forekommer kontaminering via endoskopvaskemaskinerne, fra miljøetog fra håndteringen. Som tiltag for forebyggelse af smitteoverførsel kan nævnes forbedring af genbehandlingsproceduren, anvendelse af procedurer som sikrer tidligere identificering af defekte endoskoper, vedligeholdelse af endoskopvaskemaskinerne samt overvågning via vandprøver både for endoskoper og for endoskopvaskemaskiner. Yderligere er der studier som anbefaler anvendelse af sterilisation eller engangsendoskoper. Konklusion: Resultaterne viser, at kontaminerede endoskoper kan forårsage både infektioner og pseudoinfektioner, men den rette incidens er ikke nøjagtigt beregnet grundet formodet underapportering. Evidensniveauet for de inkluderede studier er lavt, hvilket tyder på behov for yderligere forskning på området