Mundhygiejne til beboere på plejehjem i et infektionshygiejnisk perspektiv – en kvalitativ undersøgelse blandt SOSU-medarbejdere i Københavns Kommune

Sammanfattning: Baggrund Manglende mundhygiejne kombineret med forskellige risikofaktorer kan associeres med pneumoni og risiko for indlæggelse. Danmark har en relativ høj incidens for pneumoni som forebyggelig indlæggelse blandt ældre. På trods af systematisk forebyggende tandpleje til københavnske plejehjemsbeboere, ses problemer med plak og tandkødsblødninger hos 18-23 %. Mundhygiejne vurderes samtidig til at være et dagligt plejebehov hos 75 %. Social- og sundhedsmedarbejdere (SOSU-medarbejdere) har det daglige plejeansvar for beboerne inklusiv mundhygiejne. Det undersøges derfor, hvordan disse forholder sig til mundhygiejne som infektionshygiejnisk indsats. Forskningsspørgsmål Hvilken viden og opfattelse har SOSU-medarbejdere om mundhygiejne som infektionshygiejnisk indsats blandt beboere på plejehjem? Hvilke forhold eller faktorer ser SOSU-medarbejderne som fremmende eller begrænsende i forhold til at understøtte eller udføre mundhygiejne? Metode Kvalitativ undersøgelse med semi-strukturerede individuelle interviews af seks erfarne SOSU-medarbejdere med plejeansvar for plejehjemsbeboere i København. Resultater Daglig mundhygiejne ses som en vigtig infektionsforebyggende indsats og som en hverdagspraksis, der giver velvære. Personligt kendskab, relation og samarbejde med beboeren er væsentlige forudsætninger, der fremmer mulighed for mundhygiejne, hvorimod vægring og manglende samarbejde hæmmer. Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og dårlig belysning angives som barrierer, ligesom del-proteser opleves som svære at gennemskue og håndtere. Tandplejen er den vigtigste samarbejdspartner i forhold til viden, sparring og feedback. Mundhygiejne ses desuden i et etisk perspektiv, hvor SOSU-medarbejderen er forpligtet til at varetage den plejeafhængige beboers helbred og samtidig forpligtet til at værne om beboerens autonomi ved ikke at overskride dennes grænser. Konklusion SOSU-medarbejderne forstår mundhygiejne som en vigtig infektionshygiejnisk opgave. Tryg relation, accept og samarbejde er de vigtigste forudsætninger for opgaven, mens hensynet til beboerens autonomi kan betyde nødtørftig og lejlighedsvis udførelse af mundhygiejne, særligt hos kognitivt svækkede beboere. Hyppigste barrierer for mundhygiejne er manglende samarbejde eller vægring fra beboeren samt fysiske forhold som dårlig belysning og ubekvemme arbejdsstillinger, hvilket bør medtænkes ved indsatser, der skal forbedre beboernes mundhygiejne.