Oplevelseaf isolation under indlæggelse : Et kvalitativt studie

Sammanfattning: Formål: Formålet med dette studie var at undersøge faktorer der kan have betydning for hvordan patienten magter at være isoleret under indlæggelse på hospital. Der søges afdækning af om der er baggrundsvariabler som køn, alder og tidligere erfaringer, som har betydning og hvilke konsekvenser det medfører. Formålet var endvidere på baggrund af en risikoanalyse af den enkelte patientat fokusere på at tilrettelægge organiseringen af pleje og behandling. Metode: Studiet er et kvalitativstudie, hvor det empiriske materiale blev indsamlet ved fempatientinterviews. Som analysemetode blev anvendt indholdsanalyse. Den konceptuelle ramme omfatter antibiotikaresistens i et folkesundhedsperspektiv, en beskrivelse af rammerne for infektionsforebyggelse i Danmark samt en teoretisk ramme af hvad det indebærer for patienter at være smittet med en multiresistent bakterie og oplevelse af at være isoleret. Resultater: Studiet viser, at lukket dør, mangel på kontakt og stimuli resulterer i følelsen af kedsomhed, monotoni og angst. Studiet viser endvidere at baggrundsvariabler synes at have betydning for hvordan isolationen opleves. Kvinder udviser større bekymringer omkring smitteforholdsregler, og er mere observante på personalets adfærd end mænd. Kvinder bekymrer sig mere om risikoen for smitteoverførsel til besøgende og familie. Kvinder er mere emotionelle under indlæggelsen og under isolationen. Mænd affinder sig udadtil med situationen og har ikke samme spekulationer omkring smitteforholdsregler. Mænd har en mere rationel tilgang, og der er en tendens til at mænd bedre magter at være isoleret på enestue. Yngre patienterser ud til at magte isolationen bedre og anser enestue som en fordel. De ældre bliver mere triste og føler sig ensomme. Erindringer fra tidligere indlæggelser kan lejres som negative oplevelser, og influere på nuværende indlæggelse. Forat patienterne kunne magte situationen, udviklede de selv strategier til egen hjælp og befandt sig således i en balance mellem stress og mestring. Konklusion: For at kunne forebygge de negative oplevelser det har for patienter som er isoleret, uden at kompromittere smitteforebyggelsen, vil et skærpet fokus på hele organiseringen, undervisning af personale, tilrettelæggelsen af isolationen med fokus på sengestuefaciliteter, tid til kontakt og grundig information være nødvendig. Her udover kan individuelle foranstaltninger på baggrund af en risikoanalyse overvejes.