"I like the Kurdish, but I don't love this more than the woman issue." Kurdiske kvinder i et konfliktperspektiv

Detta är en Kandidat-uppsats från Lunds universitet/Genusvetenskapliga institutionen

Sammanfattning: Denne opgave fokuserer på hvordan kvinders situation i Kurdistan (i det nordøstlige Irak) kan forstås ud fra et perspektiv der inddrager den mangeårige konfliktsituation i området. Fem kurdiske kvinder, der alle arbejder med kvinders rettigheder i og omkring storbyen Sulemania, fortæller om hvilke problemer de oplever kvinder står over for, hvilke faktorer der er med til at opretholde problemerne, og hvilke løsningsmuligheder de ser. De peger på at kulturelle konstruktioner af køn i en kurdisk kontekst, er med til at opretholde ulighed mellem mænd og kvinder, og at religiøs praksis i visse tilfælde udnyttes til at fastholde dette. De påpeger alle, at de ønsker at ændre sharias indflydelse på lovgivning, som de mener, står i vejen for at mænd og kvinder sikres lige rettigheder. Det konkluderes i opgaven at forestillinger om kultur og det nationale spiller sammen med konstruktioner af køn, og sætter rammer op for mænd og kvinders liv. En konfliktsituation påvirker disse forestillinger, og konflikten er dermed en vigtig faktor til at forstå hvilke problemer kvinder i Kurdistan står over for, og hvilke faktorer der er med til at opretholde aktuelle problemer.

  HÄR KAN DU HÄMTA UPPSATSEN I FULLTEXT. (följ länken till nästa sida)